DU DANSKE SOMMER... I HONG KONG
Rejsebrev af Anne og Mikael, trykt i kirkebladet fra Sankt Lukas Kirke i Århus, nr. 3

Du danske sommer, jeg elsker dig, skønt du så ofte ...

Thøger Larsens udødelige klassiker klinger smukt ud over Hong Kong mens bålet lyser op i den varme sommeraften. Generalkonsulen har netop holdt sin tale, og om lidt skal der laves snobrød. Jo, sommeren er sandelig kommet til Hong Kong med masser af sol og temperaturer, der giver sved på panden. Men Skt. Hans aften er blot en af kirkens mange aktiviteter i forsommeren; her prøves alt, lige fra små sejlture ud til en af de mange små øer, over deltagelse i en kæmpe kapsejlads for de såkaldte ’dragebåde’, til grillaftener, højskoleaftener og en familiedag med masser af sjov for børn i alle aldre.

Kongehuset i høj kurs
Vi tyvstartede sommeren med fejringen af dronningens fødselsdag midt i april måned. Denne dag har man i Hong Kong gjort til Danmarks nationaldag, og over en hel side i den førende avis hernede kunne man på da også læse et interview med den danske generalkonsul om alle Danmarks fortræffeligheder. Den danske sømandskirke er hvert år med til at arrangere festlighederne, hvor rigtig mange danskere mødes til sejltur og efterfølgende middag bestående af alt godt fra havet. I det hele taget har fædrelandet og ikke mindst kongehuset en meget stor stjerne herude, og når der sker store begivenheder i kongehuset, følger vi trofast med takket være internet og fjernsynsskærme.

Kirke for hele familien
Et andet af sommerens traditionsrige arrangementer er familiedagen i forbindelse med grundlovsdag, hvor vi leger sammen en hel dag. Vægtningen af denne dag blandt børnefamilierne ses tydeligt, når den smilende mor fortæller om, hvordan sønnike hele året har øvet og øvet sig på rundbold, for at han kunne blive helt klar til årets store kamp. På familiedagen begynder vi altid med et aktivitetsløb med forskellige poster, hvor alle sanser kommer i spil, og der er plads til sjov og ballade og mærkelige bevægelser. Derpå venter os en ordentlig frokostkurv, som vi i kirken har brugt flere dage på at tilberede. Og når så alle er mætte og tilfredse, fløjtes rundboldkampen i gang. Børnene imod de voksne. De små er helt vilde med at se de voksne løbe afsted –og der grines meget af den stivhed, børnene opdager hos de voksne i dagene efter.

Danmark – et eventyrland
Skt. Hans aften er startskuddet på sommeren, også i Hong Kong, og snart vil mange af de danske familier flyve hjem til Danmark for at nyde sommeren der. For mange af børnene herude er Danmark lidt af et eventyrland, hvor de kun kommer til sommer og jul. Her har forældre og bedsteforældre god tid, der vanker is, gaver og god mad hver dag, og skolens mange krav og tests er på behagelig afstand. At Danmark også er andet end H.C. Andersens eventyrland, vil de nu nok opdage, den dag familien igen bosætter sig i Danmark. Men den tid, den sorg, som man siger.

Efterårets travlhed venter
Vi har nu været i Hong Kong i mere end seks måneder, og et travlt efterår står for døren med den store julebasar i november som det vigtigste pejlemærke. På denne ene lørdag i november må kirken hvert år stræbe mod at indsamle alle de penge, der skal drive aktiviterne det følgende år. De danske sømands- og udlandskirker modtager nemlig ikke penge over den danske kirkeskat, men er selvfinansierede. Det kræver meget arbejde, både her og derhjemme i Danmark, men det skal nok lykkes. Vi fortæller mere om hvordan i et senere nummer.

Anne og Mikael Giødesen

_____________________________________________________________________________________________________

Skib ohøj!

Artikel af Mikael Giødesen, trykt i kirkebladet for Den danske Sømands- og Udlandskirke, Singapore

Stolt glider Gudrun Maersk ind gennem havnen i Hong Kong på sin vej til Malaysia. Lysene fra skyline glimter i vandet, mens skibet langsomt nærmer sig for til sidst at lægge til kaj med centimeters nøjagtighed. Gangvejen sættes og straks klatrer vi op, turen kan begynde.

Kaptajn Peder Georg Christensen byder velkommen til fire dage ombord. Turen går til Pelepas med en afstikker til Kina undervejs. Anne og jeg har set frem til turen igennem lang tid og glædet os til at tage livet til søs anno 2009 i nærmere i øjesyn.

Første dag til søs går med en kort sejltur til Kina, hvor skibet lastes helt op, inden det samme aften sætter kursen mod Malaysia med tre dage i søen. Det giver rig lejlighed til at fornemme hverdagen ombord, med besøg hos skiftevis kaptajnen, overstyrmanden og maskinchefen for at følge med i deres arbejde.

Første stop er hos overstyrmanden, der tager os med på dækket, så vi kan deltage i kontrollen af sikkerhedsudstyret. Det betyder en tur ned i bunden af skibet via små stiger for at tjekke alarmer. Det er varmt og en smule klaustrofobisk at gå rundt dernede, men også lidt spændende. Maskinchefen forsøger næste dag på en meget pædagogisk måde at forklare sadan et par landkrabber som os, hvordan en motor virker. Ikke just noget nem opgave, men det hjalp da betydeligt. Også kaptajnen afsætter tid til at forklare lidt om sine opgaver ombord, og det giver stof til eftertanke, at der skal foretages så meget papirarbejde for at kunne drive et skib i dag.

Tiden nærmest flyver afsted, når man skyder 23 knob eller godt 40 km/t, og snart er Singapore og Tanjung Pelepas i sigte. Hurtigt og effektivt lægges skibet til kaj, og snart sidder vi på barstolen oppe på klubben hos Karsten og udveksler erfaringer og anekdoter om livet i sømandskirken og arbejdet med søfolkene. Om aftenen er der tændt op i grillen i klubben; det et af Karstens mange tilbud, som søfolkene sætter stor pris på, når de kommer til Pelepas.

Så går turen videre til Singapore og kirken i den elegante kolonistil på Pender Road. Det skal være vores base de næste par dage. Her venter Hans og Dorte, og snart går snakken om løst og fast, og ideer og erfaringer fra kirkearbejdet udveksles i en lind strøm. Mange ting ligner hinanden, men måden at løse tingene på kan være forskellig. Spændende.

Med juniorassistenten Dorte som kyndig og lokalkendt guide vises vi i de efterfølgende dage rundt i Singapore, og der er her tale om optimal udnyttelse af den sparsomme tid til rådighed. Og så, efter en uges intensiv studietur, er det tid at vende næsen hjem ad mod Hong Kong, mange erfaringer og oplevelser rigere.

Vi vil gerne sige et stort og rungende TAK til alle ombord på Gudrun Maersk, crewing i København og til alle ansatte ved sømandskirken i Singapore.

Mikael Giødesen

______________________________________________________________________________________________________________________

Dragekamp i Hong Kong

Artikel af Anne Giødesen, trykt i DSUKs nyhedsblad 'NYT', nr. 4

One ... two ... three ... four...

Råbene lyder taktfast fra atten insisterende munde, alt imens der kæmpes for ikke at sluge for meget af det sviende saltvand, der sprøjter omkring os.  Bølgerne slår ind i båden og dækker snart benene op til knæene.

Five ... six ... seven ... eight ...

Den lange smalle træbåd ligger faretruende lavt, og velvidende at en evt. kæntring vil diskvalificere os, kæmper vi, det bedste vi har lært, for at indhente de andre dragebåde, som allerede ligger langt foran os. Det står klart for os alle, at dette løb kan vi ikke vinde. Men så er det godt, at der er yderligere to senere på dagen.

Vi kom allerede tidligt i morges og blev mødt af det enestående syn af de mange nymalede og fint dekorerede dragebåde, der lå helt inde ved stranden. En dragebåd minder på mange måder om en lang trækano. Der er plads til 18 roere, som sidder to og to på smalle træbjælker. Bagerst står styrmanden, og forrest på en stol sidder en trommeslager, som med taktfaste slag angiver padlernes rytme. Yderst på stævnen er der påmonteret en farvestrålende drage i træ, og den liflige duft af røgelse fra røgelsespindene blander sig med duften af havvand;  jo, nu kan sejladserne godt begynde.

Det siges om denne dag, at man mindes en martyrisk frihedskæmper fra det tredje århundrede f.kr., som i kampen mod det korrupte styre kastede sig selv i vandet. Folk fra land så det, og begav sig ud i en dragebåd for at redde ham. Med sig havde de en tromme, som skulle skræmme fiskene væk, så han ikke blev ædt. I dag sikrer røgelsen på stævnen den højtidelige stemning, for som man siger: det hellige kan kun være til stede, hvor der lugter godt. Det hellige er dragen, som i Kina symboliserer en lykkebringende kraft, og den forbindes med manddom og regnvejr; så måske er det ikke så underligt, at det altid regner på dagen for den årlige dragebådsfestival.

I dag, 2300 år efter, er dragebådsfestivalen en officiel fridag i hele Kina, og alene i Hong Kong afholder man otte stævner. Planlægningen såvel som afholdelsen vidner om stor professionalisme, og tilslutningen er enorm. Alene i Stanley, hvor vi er tilmeldt, regner man med omkring 200 både, ca. 4000 deltagere og måske lige så mange tilskuere. Dertil kommer personalet og alle sponsorerne.

Som kirke med et stort lokalt netværk og omdrejningspunkt for det sociale fællesskab blandt danskerne hernede var det naturligt, at vi var med i planlægningen af den danske deltagelse i dette løb, og i samarbejde med Det Danske Handelskammer, Det Danske Generalkonsulat og Det Finske Handelskammer fik vi snart samlet så mange sponsorater ind, at vi kunne love alle 50 roere plads i en af de to dansk-finske dragebåde. Så fulgte fem intense træningslørdage, hvor vi skulle lære at håndtere padlerne og at ro i takt. –Og tro mig, det er ikke så nemt, som det kunne se ud til! Humøret har været højt hele vejen igennem, og ofte sluttede træningen af med fælles frokost på en lokal restaurant. Jo, dette er virkelig en aktivitet, som samler folk og giver følelsen af fællesskab.

Ud for kysten ligger vores to sponsorerede motorbåde, hver med plads til 30 mennesker. Her går snakken lystigt, mens vi guffer den lækre frokost i os. Det er kun et spørgsmål om tid, før vi atter må trække i det våde tøj og begive os ind til stranden igen for at kunne være med i det næste løb. Turen langs stranden er lang og snørklet pga. de mange tilskuere, og vi bliver hele tiden standset og bedt om at stille op til et billede. Vores blå-hvide vikingehjelme af plastik er åbenbart lige noget for de fotograferingsglade Hong Kong-kinesere... Den tildelte dragebåd tømmes for vand, og snart er vi atter på vej ud til startlinien. Koncentrationen lyser ud af vore ansigter, og da startskuddet lyder, istemmer alle straks de taktfaste

One ... two ... three ... four...

Anne Giødesen

 _____________________________________________________________________________________________________

AT VÆRE KIRKE I HONG KONG
Rejsebrev af Anne og Mikael, trykt i kirkebladet fra Sankt Lukas Kirke i Århus, nr. 2

Sygebesøg og taknemmelighed
Vi træder ind på femmandsstuen på det lokale sygehus i Hong Kong. En mand snorker, en anden harker og bøvser derpå veltilfreds oven på frokosten, og en tredje kikker usikkert op på os.
Vi er taget på sygebesøg i dag for at hilse på en dansk  sømand, der er kommet til skade under udførelsen af sit arbejde. Han ser op, da vi træder ind på stuen, og hans glæde over at se os er ikke til at tage fejl af: lige fra glæden i hans øjne og smilet på læben, til de første ord han siger, da vi træder på stuen: ”Åh, jeg havde sådan håbet at få besøg fra kirken...”. Det er i al sin enkelthed derfor, vi er taget et år til Hong Kong.

Skibsbesøg og åbne arme
Det daglige arbejde er ganske afvekslende. Vi besøger ca. 5-6 danske containerskibe om ugen, hvor vi medbringer danske aviser, telefonkort og de eventuelle ting, som de forud har bedt os om at anskaffe. Vi bliver altid mødt med en utrolig gæstfrihed, og gang på gang hører vi, hvor vigtigt det er for dem at få disse besøg. Det er ikke aviserne, der bringer den største glæde; nej det er samværet med også andre mennesker end dem, de har kigget på de sidste to måneder, og muligheden for at fortælle og høre nyt. Besøget opleves måske også som et tegn på, at de ikke er glemt, selvom de er så langt væk hjemmefra.

Danske kirkefrokoster for alle
For danskerne i byen er den månedlige kirkefrokost et af de absolutte højdepunkter, og vi sætter en ære i at kunne præsentere en helt klassisk frokost med sild, leverpostej, frikadeller, forskelligt pålæg samt ost, og hertil godt dansk kernerugbrød. At vi kan servere dette er udelukkende takket være skibenes overdådige gavmildhed; det sker således ikke sjældent, at vi forlader et skib med tasken fuld af gode varer, vi kan servere for de fastboende. Det er ganske enkelt fantastisk.

Et kulturelt og socialt samlingspunkt
Der er rigtig god opbakning omkring kirkens aktiviteter. Det betyder, at det hurtigt bliver rigtig sjovt at arrangere f.eks. fastelavn, grillaftener, vandreture, hyggeaftener, familiedage og lignende, for så er der noget ved det. Det er oven i købet sådan, at når nye danskere kommer hertil og spørger efter, hvor man kommer i kontakt med andre danskere hernede, så henvises de altid til kirken som det første. Sikken en privilegeret status.

Kirken som et givende sted
Således er kirken ikke blot et sted, som er givende for søfolkene og de fastboende danskere; som ansatte får vi også utroligt meget ud af det, lige fra farverige historier fra de syv verdenshave til den fortrolige samtale og nye venskaber med danskerne herude. Og når den tilskadekomne sømand afslutter samtalen med at fortælle, hvor meget det betyder for familien derhjemme at vide, at kirken er der og besøger ham i disse svære tider, så langt hjemmefra, kan vi ikke undgå at komme til at føle os utroligt privilegerede over at få lov til at lave kirke.

Anne og Mikael Giødesen

_____________________________________________________________________________________________________________________