(En ikke videnskabelig artikel om indførelsen af kristendommen i Danmark)

Jeg fik for et stykke tid siden en email fra en svensker her i Hong Kong, som spurgte om følgende: „Hur var det då Sverige kristnades och lämnade asatron? 1100 vill jag minnas, eller? Blev det då fientliga kontroverser mellan de två trosformerna eller gick allt lugnt till? Och hur kom det sig att vi lämnade asatron?“

Jeg fik aldrig svaret på emailen, men besluttede at skrive denne juleartikel til Kirkehilsen, for den danske jul er nok en af de  begivenheder, der fortæller mest om, at asatroen og kristendommen i et langt stykke hen ad vejen eksisterede side om side, da kristendommen kom til de danske og svenske egne for mere end 1000 år siden. Lige hvordan det gik til, da kristendommen blev indført i Danmark/Sverige, er der flere bud på:

Dels har vi historien om Ansgar, der under den tyske biskop i Hamburg (i ca. 860’erne) blev sendt til Hedeby ved Slesvig for at missionere, og måske byggede han en kirke der. Men man har aldrig arkæologisk kunnet finde nogen rester af en kirke i Hedeby. Dels er der historien om Harald Blåtand, der på Jellinge-stenen skrev, at han gjorde danerne kristne. Harald Blåtand blev ganske rigtigt døbt af munken Poppo, men at han gjorde danerne kristne, var vist mere en påstand, der politisk skulle tilfredsstille den tyske kejser „Otto den Store“.

Så hvordan blev kristendommen indført i Danmark?
Både Ansgar og Harald Blåtand har nok haft en del af æren, men jeg tror alligevel det er gået anderledes til, og jeg tager mit udgangspunkt i alle de gamle landsbykirker, der er bygget næsten overalt i Danmark. Det har været kolosale bygningsværker i forhold til alt andet i Danmark i 1100-tallet. Tænk på,hvor stort et arbejde det har været at få samlet alle granitstenene ude fra markerne og få dem transporteret hen til det sted, hvor kirken skulle bygges. Dernæst skulle stenene hugges til firkantede blokke (kvadre) og bygges til en kirke. Det har været et kæmpe arbejde og et bygningsmæssigt kæmpeværk i forhold til deres egne boliger, der har været lerklinede hytter. Så både konstruktionsarbejdet og evt. stenhuggerarbejdet må være udført med importeret arbejdskraft. Hvordan skulle man ellers have fået denne viden og håndværk? Og hvordan har det gået til, at næsten alle i et næsten nyetableret Danmark pludselig begynder at bygge kirker af granit? Tyskerne brugte jo brændt tegl ,og i Vikingetiden i Danmark brugte man træ, som bygge materiale.

Vikingerne rejste meget. De var kendt i store dele af Europa, fordi de sejlede langs kysterne og floderne, hvor de handlede eller gik i krig eller desideret plyndrede løs, hvor de kom frem. I vikingetiden var havet og floderne de vigtigste handelsveje for nordboerne. De var meget dygtige skibsbyggere, og med deres skibe kunne de nå langt omkring. Vikingerne var både handelsfolk og krigere, men en ting er sikkert; de gjorde vist ikke meget uden at have et sværd i hånden. De sejlede til Frankrig (Normandiet), og de hærgede både i Paris og London i England. De sejlede langt ind i Rusland og handlede med orientalske købmænd. Og de sejlede til Irland, og Dublin var dengang en dansk koloni.

Når vikingerne kom ud i verden, lærte de selvfølgelig om kristendommen, og de så de fremmede byggekulturer. Vikingerne handlede med pelse, skind, rav og slaver / trælle. Hedeby var det største handelscenter i Nordeuropa dvs. også et meget stort slave- / trællemarked. Vikingerne hentede for størstedelen slaverne / trællene på deres erobringstogter. Måske mest fra Irland, for både byggekulturen og grundtegningen for de danske landsbykirker stammer netop fra Irland, som igen havde byggekulturen fra det gamle romerrige.

I det gamle Grækenland havde man også slaver. Slaverne skulle selvfølgelig arbejde fysisk, men hvad gjorde man med gamle slaver eller slaver, der på en eller anden måde blev fysisk handikappet? Man satte dem til at passe huset eller passe børn. Ordet „paidagogos“ (pædagog) stammer fra oldgræsk og betyder 'een, som har beskadiget foden'. Siden fik ordet betydningen : ,at passe børn,. Og hvorfor skulle vikingerne ikke have gjort det samme som Grækerne med deres gamle eller uarbejdsdygtige trælle. Altså sætte dem til at passe børn og stå for husholdningen. Og hvad er det bedste mulige virkemiddel til at få børn til at falde til ro eller sidde stille eller beskæftige dem? At fortælle dem historier! Så når trællene, som vikingerne „hentede“ i Irland og Frankrig var kristne, så fortalte de selvfølgelig kristne historier til de danske små vikingebørn. Så efter et par hundrede år var danskerne pludselig blevet „kristne“, efterhånden som børnene voksede op. Uden nogen konfrontationer eller religionsmøder. Dvs. der blev måske ikke i første omgang lavet så meget om. På de gamle helligsteder byggede man efterhånden kirker i stedet, og i første omgang af træ. Asatroen var fyldt med jætter og trolde, som måske er blevet til nisser eller på anden måde fik indpas i folketroen / kristendommen. Julen var den gamle fejring af årets mørkeste dag (vintersolhverv), og den blev lavet om til den kristne højtid, hvor man fejrede Jesu fødsel.

Men modsat mange andre lande lavede man ikke engang betegnelsen for højtiden om (engelsk: Christ-Messe). Jeg tror, at det kæmpe arbejde, som bygningen af alle de gamle danske granit-landsbykirker har været i begyndelsen af 1100-tallet, har roden i, at danskerne i et par hundrede år har fået fortalt kristne historier af deres barneplejere og derfor bebyndte at bygge kirker af overbevisning / tro og ikke på grund af en eller anden konge i Jelling eller en tysk missionær i Hedeby.

Som en parantes, skal der lige nævnes: Den gamle krønikeskriver, Saxo, fortæller i øvrigt, at en dag satte Harald Blåtand (som gjorde danerne kristne) sig ind i skoven med bukserne nede for at „forrette sin nødtørft“ (gå på toilettet). Det opdagede en mand ved navn Palnatoke (Toke), som Harald Blåtand tidligere havde behandlet uretfærdigt. Palnatoke ville hævne sig, så han skød Harald Blåtand med en pil i bagdelen. Senere døde Harald Blåtand af såret. Da Harald Blåtand var død, blev hans søn, Svend Tveskæg, konge i Danmark. Saxo fortæller, at Svend Tveskæg rev kirkerne ned og genindførte troen på Odin, Thor og de andre gamle guder!

Det, jeg vil sige med dette, er, at eet er, hvad kongerne (med eller uden pil i rumpen) politisk har prøvet at beslutte på folkets vegne, noget andet er hvad folket langsomt var blevet, nemlig kristne om end med en levende folketro i behold. Men lige hvordan det hele er gået til, er der ingen der ved.

Jeg synes, det var fantastisk, at ordet om Guds kærlighed og Jesus Kristus, Guds søn, som blev født som et lille sårbart menneskebarn i Betlehem har kunnet vinde indpas i et så brutalt samfund, som vikingetiden har været. Underligt, at ordet om, at kærligheden var den stærkeste magt, har kunnet få indpas i et samfund kun præget af vold og brutalitet og overtro om trolde og dårlige /gode varsler.

Og det samme mener jeg egentlig om i dag. Fantastisk, at vi stadig bevarer ordet om Guds kærlighed og om Jesus Kristus som Guds søn i et samfund, der mange gange fungerer som en hård og brutal virkelighed. At vi som kristne mennesker inderst inde vedstår, at vi tror på, at kærligheden er den stærkeste magt i verden, og at kærligheden er i stand til at overvinde alt det hårde og uretfærdige, som vi dagligt er vidner til.

Kernen i julen fejrer vi i hjertet, hvis vi tror på kærligheden. Hvis vi tror på at Gud kom til verden som et lille ubeskyttet menneskebarn, og at vi, som han, også er Guds børn. Men hvordan en kristen jul skal fejres ,er der jo ingen der ved. Og at julen måske har et væld af hedenske rester og andet godt betyder intet. Det er jo trods alt det, der gør det til en god dansk jul, med juletræer, jule-sul og danske julenisser / jætter. Og når vi bor i Hong Kong, tager vi måske et par andre traditioner ind fra andre nationaliteter, for vi er jo nødt til at indpasse os omstændighederne og hvilken mad, der kan skaffes, og hvilken julepynt vi kan købe.

Som konklusionen på alt dette vil jeg ønske alle danskerne, både på skibene og i Hong Kong, en glædelig jul og et godt nytår. Både på skibene og i de forskellige hjem bliver julen jo nok afholdt på mange forskellige måder. Men et glædeligt hjerternes jul skal lyde til alle.

Med kærlig hilsen
Hans Aage

Ps.: Hvad jeg savner her i Hong Kong er faktisk de danske landsbykirker, som fortæller historie, og som siden 1100-tallet i skiftende tider har været samlingspunkt og kristne holdepunkter for landsbyerne og sognene i Danmark. Og netop juleaften er alle disse landsbykirker fulde til bristepunktet (de fungerer stadig som samlingspunkter og kristne holdepunkter), og hele befolkningen hører atter det glade budskab, der først blev fortalt til markens hyrder i Betlehem. „Se jeg fortæller jer en stor glæde, som skal være for hele folket: Idag er der født jer en frelser i Davids by; har er Kristus Herren. Og dette er tegnet, I får: I skal finde et barn, svøbt, liggende i en krybbe.“

At man så resten af året ikke gør så meget ud af den sag, det er så en anden ting. Og sådan har det måske været lige siden vikingetiden. Men i sammenligning er Kong Kong så historieløs, at det gør helt ondt.