Lige nu er de danske boghandlerhylder fyldt af de mest fantastiske tilbud om at tabe sig, forbedre sig, leve uden sukker og gluten, at blive ti år yngre og undgå at få umulige børn. Egentlig er der ikke så meget man skal gøre for at få et den rette balance mellem sin rensede tarm, sit sexliv, sine børn, sine omgivelser og sin karriere: man skal blot leve helt anderledes end man gør og samtidig lægge samtlige sine kostvaner om. Kvitter man smøgerne, kaffen, bilen og alle former for fastfood er man ret tæt på at have gjort det ellers umulige, at have flyttet paradis ned på jorden, hvor så et nyt og meget bedre liv venter. Alle disse bøger er fantastiske højdespringere på hitlisterne. Oplagene er gigantiske. Personligt er jeg dog en anelse i tvivl om de ændrer noget ved folks liv. Selvfølgelig bortset fra forfatternes og disses eventuelle bankrådgivere. På en måde har jeg altid anset sådanne „forbedrings-bøger“ for at have en ret høj underholdningsværdi, men være uden betydning i praksis. Og muligvis læser folk slet ikke den slags bøger for at rette sig efter dem. Måske læser de dem bare som „romanen“ om en tænkt udvikling i deres liv. Lejlighedsvis udkommer der dog bøger, der næsten lyder og ser ud som forbedringsbøger, men som ikke er det i praksis. En sådan er „VERDEN KALDER“, der bare helt enkelt har sat sig for at beskrive nogenlunde systematisk hvilke problemer, der er forbundet med at rejse væk fra Danmark for midlertidigt at arbejde et sted i den øvrige verden. Og som samtidig husker, at der jo kommer en dag da man skal hjem igen, og at denne del af den samlede proces også har sine problemer, faldgruber og løsninger. Bogen er organiseret som en tematisk gennemgang af de mest almindelige problemer, efterfulgt af en landegennemgang. Så først får vi alle de enkelte problemstillinger gennemgået: hvordan beslutter man sig for at rejse ud, hvilke forandringer må man indstille sig på, hvordan ser andre kulturer ud når man selv medbringer sin tunge danske bagage, og sidst men bestemt ikke mindst „hvad med de kære børn og den medrejsende ægtefælle“? Siden følger så nogle enkelte lande i detaljer. Det kan undre at Bulgarien får sit helt eget kapitel. Men det er ikke afgørende, for alle kapitler er skrevet så godt, at man kan bruge dem til at spejle sig i. Og jo, selvfølgelig er der forskel på problemerne i Bulgarien og i Kina. Men så er de altså heller ikke større. Lighederne er måske mere overvældende: at evne at begå sig i det fremmede, at føle sig fortabt, at have problemer med det lokale sprog, og at måtte tilpasse sig en helt ny rollefordeling i både arbejdslivet og i ægteskabet. „VERDEN KALDER“ har den sympatiske undertitel „inspiration til en global hverdag“. Så er der heller ikke lovet for meget eller opstillet overdrevne forventninger. For bogen er ikke et systematisk opslagsværk, hvor man lige i en håndevending kan slå op om man skal tage skoene af i et japansk tempel eller om det er upassende at spise vietnamesiske nudler med kagegaffel. Bogen er mere en rejse ind i vore mentale og menneskelige forudsætninger for at kunne flytte rundt i verden, samt en gennemgang af de mest almindelige tilsvarende udfordringer vi kommer ud for på turen. Spredt ud over siderne er utallige praktiske råd til hvad man kan gøre for at lette overgangen til nye lande og nye udfordringer. Og hele tiden er teksten krydret med citater fra folk, der selv har prøvet at stå i problemerne til halsen. Hvilket i øvrigt også forfatterne har. Den kan anbefales til mange der allerede er ude i verden, så man lige kan få sat nogle ord og begreber på alle de modstridende følelser man eventuelt står midt i. Bogens styrke helt overordnet, at den får sat ord på ting der sker i de udeværendes liv og hverdag. Og at den samtidig formår at holde fast i det danske udgangspunkt, der ligger bag ved de fleste af dagligdagens konflikter i mødet med en ny verden. Så det bliver til rigtig mange beskrivelser af danske parforhold, danske skrevne og udskrevne regler på arbejdsmarkedet og danske børn i danske skoler og børnehaver. Og hele tiden sammenholdt med den form for anderledeshed der hersker ude i den øvrige verden. Bogen er for mennesker, der ved at de kommer et sted fra og at de er på vej et andet sted hen. Men den er ikke et opgør med hverken den danske velfærdsstat eller et missionerende forsøg på at påvise at på den anden side af bjergene er alt bare langt bedre. Den tager så at sige flytningen alvorlig. Specielt er mange af beskrivelserne af den danske virkelighed gode. Muligvis også for folk, der aldrig havde tænkt sig at rejse ud. Der hersker desværre i Danmark den vrangforestilling, at Danmark som land er frygtelig blandet i henseende til regler for adfærd og opførsel. Hele tiden er udenlandsk musik og sprog ved at tage over, og en sand strøm af fremmede truer det danske samfunds såkaldte sammenhængskraft. Aktuelt er det i medierne de danske domstole, der tilsyneladende er truede af burkaklædte kvindelige dommere af totalitær islamisk herkomst. Men i virkeligheden er Danmark et yderst homogent samfund med ret så strenge krav til identifikation og især sproglige omgangsformer. Danmark er faktisk et enestående homogent samfund. I nærværende bog holdes dette hele tiden op mod den fleksibilitet det kræver at falde godt til i et fremmed land. Holdningen er ikke lommefilosofiske „man ved hvad man har“, men i stedet „man skal vide hvad man har haft, for at kunne glædes ved det nye og fremmedartede“. Som sagt kan bogen også med fordel læses af allerede udrejste. Men den er formodentlig mest tænkt som værende et oplæg til debat for familier, der er på vej ud. I alle tilfælde er bogen udgivet med støtte fra Danfoss, Arla, Europæiske Rejseforsikring og Karl Petersens og Hustrus Industrifond. Hvilket tyder på at den ikke forventes at slå „10 år yngre på 10 uger“ ud af bestsellerlisten i de næste par uger. Måske angiver det i virkeligheden et dansk problem i en nøddeskal: der er flere der vil være slanke end der vil ud! Bogen er i sin indfaldsvinkel en anelse ungdommelig. Det ses bl.a. af de utallige gode råd og formaninger der er vedr. barnevogne, klapvogne, babylifts og dette at have børn med på rejsen. Men der er ikke et ord om dødelige sygdomme, hjemtransport af døde og valg af begravelsessted. Det er på alle måder mest en bog om den verden der kalder, frem for at blive hjemkaldt i alle dette ords afskygninger. Ikke at det skal bebrejdes forfatterne, der rent faktisk er ret unge, men blot for at sige, at bogen er et arbejdsfelt med utallige udvidelsesmuligheder. Bogen er skrevet af meget pæne piger. Så der er ikke meget om betalte lyster og kommerciel liderlighed. Heller ikke et ord om barer, barstole og barduller. Bogen handler mest om fremtidens fristelser frem for fristelsernes fremtid. Alt i alt mangler der en del om de mere mørke sider af menneskelivet: tvangsindlæggelser, skilsmisser, utroskab og gamle forældre, der bliver syge hjemme i Danmark. Rent personligt er der en ting jeg finder aldeles betagende ved denne slags bøger. Mens jeg læser dem forestiller jeg mig dem oversat til bulgarsk, kinesisk og tagalog. Og drømmer om den interessante dialog der kunne komme ud af at de „lokale“ kunne læse sådanne ting. Hvad ville det lære dem, om de kunne læse om vores egne opfattelse af vores problemer i forhold til dem? Det er hele tiden værd at huske på, at der er flere danskere i udlandet, end der er udlændinge i Danmark. Med denne bog vil denne udvikling forhåbentlig forstærkes. Dels fordi danske virksomheder og organisationer har brug for det. Dels fordi den giver de potentielle udrejsende en fornemmelse af, at det godt kan lykkes, uden at man dør af det. Men skulle man endelige dø af det, er der som nævnt ingen vejledning at finde i bogen. Men ellers: læs bogen - senest i flyveren - på vej mod ukendte mål!

————